Jesper Rasmussen - Off LocationDato: 2/9 Tidspunkt: 10:00 40,- (Studerende 20,-) Utzon Center
Det kræver sin mand at tegne sydfacaden på Århus Domkirke i størrelsesforhold 1:1 og derefter folde tegningen sammen i et udstillingslokale. Men det var, hvad Jesper Rasmussen gjorde i 2001, ligesom han med pvc-strimler tegnede facaden på Statens Museum for Kunst i fuld størrelse i alt ca. 7. km lang streg, med søjlehoveder, vinduessprosser, tagkonstruktion og det hele. Men i sagens natur foldet sammen, så helheden blev usynlig og i stedet fungerede på det konceptuelle plan.
Jesper Rasmussen (f. 1959) har tidligere udstillet udendørs i Aalborg. I sommeren 1997 kunne hans installation Landskabets Afslutning opleves i Kildeparken: flere kilometer nylontråd udspændt på kryds og tværs mellem træerne i 5 meters højde, som et spinkelt loft over parkområdet. Vibrerende i skiftende lys og luftninger, og perlebehængt med glitrende dugdråber en tidlig morgen. Ren Poesi.
På KUNSTENs udstilling i Utzon Center tager Jesper Rasmussen udgangspunkt i arkitekturen og forholder sig til udstillingsrummets gulv, vægge og lofter med nye konstruktioner, arkitektoniske skulptur og fotografi. Hans særlige greb er at retouchere fotos af velkendte bygninger digitalt; at fjerne døre, vinduer og omgivelser og derved give dem en fremmedgjort, foruroligende dimension. Vi kender og genkender arkitekturen – og så alligevel slet ikke. De er Off Location.
Om Jesper RasmussenEfter uddannelsen på Det Kgl. Danske Kunstakademi har Jesper Rasmussen arbejdet indenfor mange udtryksformer. Siden 1981 i redaktionen for kunsttidsskriftet Pist Protta og i perioden 1986-91 som medlem af kunstnergruppen Solkorset. Han er rektor for Det Jyske Kunstadkademi og besidder en lang række tillidsposter. Repræsenteret på bl.a. Arken, ARoS og Statens Museum for Kunst.
Udstillingen vises i samarbejde med Utzon Center
|
Sted
Tirsdag - Søndag 10-17 Mandag Lukket Utzon Café & Restaurant Åbningstider: Tirsdag - fredag: kl. 12-22 Lørdag: kl. 11-22 Søndag: kl. 11-17 Mandag lukket Andre tidspunkter
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||



