En råkold og blæsende onsdag aften satte sig stærkt i kontrast til hvad der blev oplevet i selskab med Kurt Wagner og resten af Lamchop. Her var der varme og hygge, plads til de gode historier og sjofleri en masse. Måske lidt for meget i kontrast?
Lyden var i hvert fald ikke til at tage fejl af - eller var den? Fra den første akkord gjorde det syv mand store band det klart, at lyden i salen var blevet finpudset ned til mindste detalje til aftenens koncert. Lyden var så knivskarp, at man før eller siden lige måtte tjekke efter om de rent faktisk havde strenge på deres guitarer. Det havde de heldigivis. Katastrofe undgået.
Ohio-åbneren Ohio er sådan et rart nummer. Det er dejligt og blødt. Det var også præcist dette nummer, der skulle sætte aftenens løjer igang på scenen og igennem den næste halvanden times tid skulle vi høre mere eller mindre alle numre fra det seneste udspil fra Nashville-rødderne med Kurt Wagner siddende i front. Jeg er lidt splittet over deres nyeste udspil og havde håbet på, at koncerten her til aften ville ændre min mening, men jeg må indrømme, at jeg blev efterladt med et noget fladt indtryk. Jeg er helt vildt med Kurts karakteristiske stemme og måden hvorpå han trækker publikum med ind foran pejsen og vugger os til søvne mens han ager os på kinden med sin trucker-kasket, men teksterne får det hele til at falde lidt til jorden.
Ohio er en fremragende plade, men som sagt, mest holdt oppe af Kurts vokal. Jeg har bare så svært ved at opfange det geniale i de noget banale og til tider lidt for søgte tekster. Det er der jeg synes det hele falder igennem. For at relatere det hele lidt til koncerten i aften, så prøvede jeg at skubbe mine forindtagelser lidt i baggrunden, men når der udover de lidt pjattede tekster, på den forkerte måde, samtidig skulle falde vulgære jokes ind mellem hvert andet nummer, så synes jeg lidt gassen går af ballonen. Jojo, en Q&A med publikum er meget sjov første gang, men anden og tredje gang på samme aften mistes der også en stor del helium. Så efter at have opbrugt to gode tidsudtrækkere, var det på tide at lade et bandmedlem spise noget skørt. Ork, jeg synes bare der gik for meget cirkus i den, fordi jeg synes jo egentlig musikken er helt fantastisk og jeg hører Ohio til hudløshed for tiden! Mindre pirat, mindre cirkus, mere musik!
Med numre som Slipped Dissolved and Loosed og A Hold Of You var det virkelig rart at stå og falde hen til den lidt soulet americana rock, hvis man da kan trække genre så vidt. Publikum var da også begejstrede for ca. alt hvad bandet smed fra sig af sange og jokes, men sådan skal det jo være. Det er faktisk lang tid siden, at jeg har oplevet Studenterhuset fyldt med mennesker med gennemsnitsalderen oppe i nærheden af det segment der nok nærmere læser anmeldelsen af aftenens koncert i Nordjyske, samtidigt med at musikken været noget jeg kunne holde ud at høre på. Hvis det skal være sådan, så lad det være sådan. Jeg kommer gerne igen imorgen, hvis Kurt stadig sidder deroppe på sin stol og brummer som en anden Cohen.
Jeg bedømmer. Hold pirateriet til den ene sang om pirat-dagen (den er sjov lige dér), hold de der platte jokes på et minimum og så er vi ved at være helt i toppen! Måske var kontrasten til det kolde, mørke udenfor for stort? Måske er jeg bare lidt bitter i ly af mørket, men som et medlem af publikum så rigtigt udtrykte sig, da der blev spurgt efter spørgsmål: "Play something!"
Her er der billeder fra aftenens koncert.
Lambchop spillede onsdag d. 19. november 2008 på Studenterhuset i Aalborg.
