Det er forår (faktisk er det nærmest næsten sommer), solen skinner, blomsterne springer ud og bierne summer. Åh ja, den gode gamle historie om blomsterne og bierne, storken der flyver ned gennem skorstenen eller ind gennem vinduet, og, nå ja, den lidt mere ukendte version: For at du kan få børn, skal du være gift og elske din mand på din egen måde. Som 14-årig er det jo et vidt begreb, og som 14-årig er man jo i hvert fald ikke gift endnu. Så hvad gør man, når en jævnaldrende dreng, der er en smule mere belæst, fører en med ud på ukendte stier? Man smiler, følger med, og undrer sig over en voksende mave – for man er jo slet ikke gift endnu.

Spring awakening er en på en gang tragisk og elskværdig musical, der lige nu har Danmarkspremiere på Aalborg Teater. En gruppe teenagere, på vej til at blive voksne, skal til at opleve verden og dens mange rædsler på egen hånd. De voksne er ikke altid til megen hjælp, selvom nogle af dem prøver – resten er bare indbegrebet af autoriteter der gerne vil undertrykke de unge. Og hvad gør man så? Man gør oprør.

Historierne i denne storslåede musical er mange og sårbare. Vi har alle været der, i overgangen fra barn til voksen. Vi har alle oplevet de mange knubs man kan få på vejen. Nogle af os har klart det fint, nogle af os blev tabt på vejen. Alligevel har vi aldrig helt oplevet det, som man oplever det, når man sidder på tilskuerpladserne i Aalborg Teater og betragter nogle af teatrets yngre skuespillere tage hul på livet, sangene og musikken – og dette er en oplevelse, man ikke bør være foruden.

Aalborg Teaters musicals og teaterkoncerter er ofte store succeser, og Spring Awakening er ingen undtagelse. Skuespillerne valgt til rollerne gør deres job glimrende. Musicalen består af nogle ret store sange, og der er meget at leve op til, men specielt Karin B. Heinemeier, Søren Bang Jensen og Rasmus Fruergaard er bemærkelsesværdige som de tre hovedroller. Både sang- og skuespillermæssigt formår de at trække tilhørerne med ind i historien, der udvikler sig mere og mere som musicalen skrider frem.

Også de mange andre ansigter på scenen yder deres til at gøre Spring Awakening til en rockende affære. Desværre virker første akt en smule dødt – historierne har ikke helt fået fat i endnu, og som ofte før sidder man i pausen og håber og venter på at noget mere skal ske, og det gør det heldigvis. I anden akt kommer sangene virkelig til deres pragt, og det fra samtlige skuespillere på scenen. Orkestret er som altid en del af scenografien, hvilket er endnu et fantastisk valg fra holdet bag musicalens side. Scenen er aldrig tom, og det er rart at kunne betragte musikerne og føle, at de er en lige så vigtig del af forestillingen som sangere og skuespillere.

Scenografien er som altid på Aalborg Teater gennemført og gennemtænkt. Alle steder i det store retsalsagtige miljø er der små døre og udgange, og skuespillerne flyver over scenen. Thomas Hwan får også lov at vise sit værd på instrumenterne, og midt gulvet er en spindende platform der giver et lille ekstra pift til opførelsen.

Stemningen i Spring Awakening er bredtfavnende over et aspekter af følelser, vi alle har været ude for i vores vej mod den voksne verden. Ensemblet denne aften får os også til at føle nye ting – alting er nyt, når man ser det fra en anden vinkel – og med nynnende rytmer forlader vi foråret der er ved at springe ud under os og går ind i sommeren med nye oplevelser, nye sange og nyt håb.