Folk og Røvere kommer fra Kardemommeby og går i land på Aalborg Teater

Mathies Brinkmann Jespersen - 26/1-10

Folk og Røvere kommer fra Kardemommeby og går i land på Aalborg Teater

Kardemomme er en ganske lille by, og den ligger så langt borte, at næsten ingen ved, at den eksisterer. Solen skinner næsten altid, og menneskene er lykkelige. De eneste, som forstyrrer nattesøvnen, er røverne Kasper, Jesper og Jonathan, som har en løve.

Det bedste røverne ved er at stjæle fra byens bager og slagtermester, men de stjæler kun det de behøver.

Det værste røverne ved er at gøre rent og holde orden i røverhytten, så de beslutter sig for at anskaffe sig en husholderske, og hvad er mere nærliggende end at røve Frøken Sofie, der både er dygtig til at lave mad og føre hus. Som sagt så gjort… men at røve Frøken  Sofie, viser sig ikke at være den bedste idé, for nok er Frøken Sofie meget dygtig, men hun er også meget, meget skrap.

Kasper, Jesper og Jonatan spilles af Steffen Eriksen, Mads Hjulmand og Josef W. Nielsen. Politimester Bastian spilles af Ulver Skuli Abildgaard og Fru Bastian af Joan Henningsen. Nanna Buhl Andresen er Frøken Sofie og Gamle Tobias spilles af Ebbe Trenskow.

Det er en af teaterchef Geir Sveaass' store instruktørdrømme, der går i opfyldelse, når han iscenesætter ”Folk og røvere i Kardemommeby” på Aalborg Teaters Store Scene.

Geir Sveaass så som barn forestillingen på Nationalteatret i Oslo, og han blev så betaget af denne teaterverden og dens magi, at han efterfølgende skabte sin egen lille scenografi med figurer i modellervoks som han ivrigt iscenesatte, og mon ikke denne tidlige teateroplevelse har lagt kimen til den senere instruktørkarriere.

”Folk og Røvere i Kardemommeby” spilles på Aalborg Teaters Store Scene fra 27. januar til og med 30. januar 2010, og igen fra 18. februar til og med 9. april 2010, mandag til fredag kl. 10.00 og 12.00. Desuden spilles der lørdage kl. 13.00, samt 29., 30. og 31. marts kl. 19.00.





Annonce

BESKRIVELSE

Annonce

nitusind.nu på facebook

Annonce

KUNSTEN