Når amerikanerne kommer til byen, så har vi bare af at gøre hvad der bliver sagt. Sådan må der være mange folkeslag rundt omkring i verden der af og til har det. I aften skulle det da også være sådan og jeg vil starte med at beklage, at denne reportage fra torsdag aften på Studenterhuset ikke bliver ledsaget af Jonas Jakobsens fotografier. Det var simpelthen ikke tilladt. Hverken på den ene eller den anden måde. Det er første gang, at jeg har oplevet så strenge krav for fotografer til en koncert eller lignende, hvilket da heller ikke hjalp på mine videre indtryk for aftenen og fik Jonas til at ligne en soldat sendt i krig med gevær uden ammunition. Amatøragtigt og i forhold til sidste eksempel ganske farligt.

Luften er underligt tung af sved. Måske er der krig? Måske er det ikke så slemt - Columbian Neckties er bare på scenen. Nu siger jeg "bare", men de gamle Aalborg-drenge havde iscenesat et comeback i anledningen af aftenens fine besøg fra det amerikanske bøhland og på ikke meget mere end en halv times tid, blev vi sparket igennem et solidt bagkatalog, der i disse dage desværre sjældent bliver spillet live mere. En optræden med mere energi, mere power og mere flirten med tinnitus skal man lede længe efter på disse kanter. En klar publikumsfavorit og et rigtig godt træk at smide Columbian Neckties-drengene på som opvarmning, hvor salen blev forladt med en forhåbning om, at resten af aftenen vil forløbe i samme vanvittige tempo.

Jeg tror ikke der kan bookes en større en modsætning til den RJD2-koncert jeg skal tage billeder til på lørdag end Nashville Pussy. To fyre, to piger, alle i kamp om at have det længste hår og det grimmeste sprog. Kampen om de største og mest synlige bryster går dog til lead-guitaristen Ruyter Suys og årest mest slidte Judas Priest-tshirt går til frontmand Blaine Cartwright. Det kommer efterfølgende ikke bag på mig, at de åbenbart er mand og kone. Alle elementer jeg ikke forventer lørdag aften, men det har de fleste nok regnet ud.

Sjove var de. Gode var de måske nok også. Ærlig talt, så er der nok alt for lidt bonderøvs-rock'n'roll med hang til lidt for mange bajere og så lidt stoffer oveni i min hverdag, men jeg er vild med den direkte og ubarmhjertige stil der bliver lagt for aftenen. Folks reaktioner er nærmest ligegyldige. Det er de selvfølgelig ikke, men det føltes af og til som om der var så meget rutine og tillid bandmedlemmerne imellem, at de lige så godt kunne have spillet for en tom sal. Jeg vil vædde med, at Nashville Pussy i aften står på Godset i Kolding og siger præcist de samme ord som i går. "We love you, Denmark". Yeah yeah, godt med dig, du.

Aftenen ud i marathon-rock fortsatte efter en god times tid med hovednavnet Supersuckers og her blev der altså ikke skånet på mængden af røvballe-rock. Her var der solbriller, cowboyhatte og masser af skæg. I stil med aftenens rosen af "Denmark" så var alt i Aalborg "awesome" og for at gøre det en tand mere rock'n'roll var det til tider også "cute". Oh my god, siger jeg bare. Spil nu bare jeres musik.

Trods en fin modtagelse, var det som at over tre timers r'n'r blev en tand for meget for det torsdags-trætte og weekend-klare publikum. Mængden døde i hvert fald en smule ud og det synes jeg var en skam, fordi pludselig tog bandet akustiske midler i brug og startede en omgang "Supersuckers Country Experience" med lidt mere rolige og knap så Budweiser-fyldte tekster. Dét var faktisk rigtig rart, fordi det hele var pludselig blevet fyldt en smule for meget med ZZ Top-moves og en tand for ensformige sange.

Et af aftenens sjovere indslag finder sted, da jeg står og hænger midt i salen ved soundboardet og en fyr signalerer til lydmanden, at det hele måske er en anelse for højt og om han kan skrue lidt ned. Den amerikanske lydmand smiler flinkt og lader som om han skruer ned, hvorefter han himmelvender øjnene af de kræsne lytter. Jeg synes det er fantastisk at tage til kernen af amerikansk country rock'n'roll-musik og så klage over lydniveauet. Sådan skal det altså bare være!

Jeg er ked af, at jeg ikke kan vedhæfte noget af Jonas' arbejde til den her beretning, da der i høj grad var nogle sjove visuelle udtryk at skrive hjem om. Vi må ikke håbe, at det er en tilbagevendende begivenhed, at amerikanske kunstnere siger nej tak til fotografer. Så får jeg i hvert fald ikke særlig meget at lave lørdag aften.


The Return of Columbian Neckties, Nashville Pussy og Supersuckers spillede torsdag d. 5. februar 2009 på Studenterhuset i Aalborg.