Transformator emmer af energi med forestillingen "Den Grimme Mand".

Det er nyt, anderledes, spændende og sjovt.

Stykket er skrevet af den tyske dramatiker Marius von Mayenburg i 2007. Det handler om videnskabsmanden Lette, som en dag får at vide af sin kone og kollegaer, at han er utrolig grim. Så afskyelig grim, at han ikke selv må promere sin nyeste opfindelse, da det aldrig vil blive solgt med hans ansigt. En anden smukkere mand skal afsted. Lette tager en beslutning og undergår en gennemgribende plastikoperation i ansigtet, hvormed han bliver forvandlet til en utrolig smuk mand. Så smuk, at alverdens døre og arme åbner sig for ham, men mulighederne og valgene begynder langsomt at tage overhånd for Lette.

Energisk power

Der er mange skift i forestillingen. De meget veloplagte skuespillere skifter karakter, sted og fiktionsplan på ingen tid. Det giver en energisk power gennem hele forestillingen, og det er tilmed ganske udfordrende for et publikum at følge med i.

Lette er hovedpersonen og holdepunktet, mens de andre tre spiller de mange personer, Lette møder på sin vej. Gennem hele stykket går alle fire skuespillere også ud af karakter og spiller "sig selv". På dette intertekstuelle fiktionsplan skændes skuespillerne som skuespillere i korte øjeblikke om, hvilke og hvor mange roller de må og vil have. Dette fiktionsplan forstærker de mange skift, gør det sjovere og intensivere følelserne i stykket. Eksempelvis afbryder Lette eller skuespilleren Martin Geertz et kys mellem sin kone og kollegaen eller mellem Karin B. Heinemeier og Søren Bang Jensen. Søren mener, at hvis Martin må kysse Karin, så må han også, og desuden forsikrer han: "er det jo ikke rigtigt, det er bare teater".

Et andet sted forstærkes Lettes forvirring og frustration over tingenes gang med en scene, hvor farcegenren kommer til udtryk i et væld af ud- og indgange gennem tre forskellige døre. Lette forsøger at få svar og holde en samtale i gang med personerne, der konstant er i bevægelse og kun inde et øjeblik for at gå igen.

Steder og scener gennem stykket skiftes ved hjælp af få bevægelser og skift i karakter. En enkelt stol og en enkelt sofa bliver trukket frem og ned igen, men ellers er det uden den store scenografi med blot en enkel bar for enden af den lange scene og fjernsynsskærme rundt i rummet.

Det er skuespillerne, der bærer stykket. Historien som sådan er ikke super interessant, men måden, den bliver vist på, er fantastisk nervepirrende og underholdende. Som publikum kan man til tider blive lidt forvirret, men det kan man tage roligt, for skuespillerne har helt tjek på det og leder sit publikum på sporet igen. Følelserne forsvinder ikke i de hurtige og mange skift, tværtimod. Skuespillerne er tydelige og nærværende i sine roller og i samspillet.

Publikums rolle

Publikum har også en rolle i denne opsætning. Allerede inden forstillingen er gået igang, får publikum lov til at være med. Til velkomst får man et glas bunch med ned på sin plads, og hvis man har lyst kan man iklæde sig festlige kostumer og hatte, hvilket der var mange, der gjorde. Der er dømt lounge stemning, og skuespillerne kommer rundt og spørger om ønsker til  plastikoperationer. Victor Marcussen, der blandt andet spiller plastikkirurgeren, går rundt med en bærbar computer og skaber sjove før- og efter-billeder af publikum, hvis de har lyst. Også i selve forestillingen, der begynder på en ganske anderledes måde, end man er vant til, er publikum til tider en del af scenerne, idet skuespillerne også spiller ude blandt publikum, hvilket gør det både intenst og sjovt. Men bare rolig, der er ingen, der bliver udstillet, det er skuespillerne, der er på.

Forandring

Uden at kende stykket på skrift virker det som om, at instruktøren Minna Johanneson (praktikant fra Statens Teaterskole) har gjort stykket til noget endnu bedre med sine indgreb. Selve loungedelen virker foreksempel rigtig godt. Man kommer ind i stemningen og lærer tilmed skuespillerne lidt at kende. Desuden var der mange sjove og anderledes påfund, og man har en stærk fornemmelse af, at teksten og de dygtige skuespillere også har været under en kærlig og kyndig hånd.

Næsten hver aften er der et  lille indslag i forestillingen, som er forskellig fra aften til aften og som udføres af en person udefra. Denne aften var det Ebbe Trenskow forklædt som kvinde, der sang Lili Marlene. Forestillingen "Den Grimme Mand" er i den grad fuld af overraskelser.

"Transformation Lounge. Feat. Den Grimme Mand" spiller på Transformator til d. 12. dec. Tag nogle venner med, det er forestilling, som er god at dele.