Der var helt sikkert blevet smidt masser af mønter i aftenens flippermaskine på Studenterhuset, hvor Spids Nøgenhat indtog scenen med det ene af deres to reunionshows overhovedet i hele verden på denne jord i dette univers. Bandet havde udvidet deres i forvejen historiske line-up med evigt ivrige Fuzz Daddy, men ikke nok med det, de forsynede også lokalet med sød røgelse og et syret trip ned af den danske folk-scene inden koncerten. Dette ville uden tvivl blive en koncert af uforglemmelig karakter.
Nu er det efterhånden sjældent, at et band kan åbne en koncert med at erklære, at de altså ikke har spillet sammen i godt og vel ti år, og stadigvæk modtage publikums varmeste velkomst. Det gjorde Lorenzo dog. Lad os kalde ham Aramis i respekt for historien, og sammen med resten af bandet lokkede han os med på det man med syre-brillerne på kalder for et "trip down memory lane". Et helt seriøst og samtidig fuldstændig vanvittigt trip. "Så giv dog slip, menneske. Før det' for sent." Åh, hvilken lykke det bragte hos alle i salen, da der blev åbnet med "Giv Slip" fra det der blev Spids Nøgenhats eneste fulde udgivelse: "En Mærkelig Kop Te".
Gensynet med dem der en dag bliver, for nogen allerede er, legender i dansk rockmusik var til at mærke blandt publikum. Jeg skriver flippermaskine fordi det i sin bogstaveligste forstand var en broget forsamling flippere i hobetal og alle aldre, men det satte overhovedet ikke sit præg på stemningen, der ikke kunne være mere afslappet og tilbagelænet - i nogen grad måske påvirket af den røgelse der flød i luften. Det er nok første og sidste gang jeg oplever det til en koncert på Studenterhuset, ligesom det på samme nok også er sidste gang jeg får Spids Nøgenhat at se i denne konstellation. Selvom Spids Nøgenhat i disse dage minder lidt om en psykedelisk greatest hits, der trækker på medlemmer fra diverse andre projekter, så er bandet netop den helt perfekte hybrid af euforiserende dansk rock.
Igennem de fire første numre blev vi vidner til det meste af "En Mærkelig Kop Te". Hvis "Hobittens Flyvetur", "Hva' Har Du Taget?" og "Det Psykedeliske Tapet" var euforiserende stoffer, så skulle de allesammen skydes direkte i venerne - så fede er de. Som en hyldest til folkelegenden Hans Vinding, der blandt andet stod bag Furekåben, spillede bandet "Mandsang", som sikkert passede den ældre generation af publikum rigtig godt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der blev sendt en tanke eller to tilbage til de dage, hvor Thy ikke kun var noget man drak økologisk, men også var et sted hvor alle og enhver var velkomne, men mest af alt dem som ikke var så velkomne alle andre steder.
Med "Drøm" fra bandets Alrune Rod-udgivelse bydes der op til et sjældent trip. Det lader ikke til at være et nummer med den store genkendelse blandt publikum, men nærværen er stadig intakt og der blev sendt en mærkelig kop hyldest til Tømrer Claus med nummeret "Når Spindelvævene Blomstrer". En lille times tid er nu gået og stortset hele Spids Nøgenhat-kataloget er blevet gennemspillet og bandet lignede langt fra nogen der har lyst til at stoppe. Det var da også kun et kort ophold bag scenen der holdte dem fra at spille videre. Det blev også gjort med stil og et nummer jeg ikke umiddelbart genkendte, men som varede +15 minutter og bød på lange, syrede soloer og masser af skæv 12-strenget action!
Aftenens sidste syre overlades til Aron og "Ud På Landet". Aron har, udover sit bidrag til Spids Nøgenhat og On Trial, slået sig fast som et skævt ikon på folkscenen i Danmark med to udgivelser på Orpheus Records. Stilen hos Aron er lidt mere tilbagelænet og ikke så rock'n'roll som Spids Nøgenhat, men alligevel en oplagt nedtoning og udfasning på en forrygende og meget betagende aften.
Det er en skam, at et band som Spids Nøgenhat kun vælger at genopstille over to aftener. Nu siger jeg vælger, men det i høj grad jo nok et spørgsmål om efterspørgsel og lige netop dét er der nok ikke meget af hos ham den helt almindelige mand, der godt kan lide alt det der de spiller i radioen. Det er jo så nemt og der skal ikke tages stilling til så meget. Du snyder alligevel dig selv for noget, kan jeg så love dig, hvis ikke du går ud og får fat på "En Mærkelig Kop Te". Det er vitterligt en rigtig mærkelig omgang, men så snart du lader det komme helt ind under huden, så er det noget af det mest rene og unikke: Noget man skal lede meget længe efter. Hvis du vil høre noget af det, der om ti år vil være hvad Spids Nøgenhat er idag, så skal du gå ud og få fat på udgivelserne med Dragontears, men så stopper jeg også med at sige hvad du skal og ikke skal for nu.
Nu vil jeg drikke mig en kop helt almindelig grøn te.
Spids Nøgenhat spillede fredag d. 5. december på Studenterhuset og du kan se billeder fra koncerten her. To ældre herre videofilmede koncerten (ligesom de var tilstede til Acid Mothers Temple) og du kan finde et par af numrene fra i fredag her.